Traumatisk hjerneskade efter ulykke

Emil lå i koma i syv uger – her fortæller han og hans mor om forløbet med Re-Mind

I 2020 blev Emil kørt ned på knallert og lå syv uger i koma. Fysisk kom han sig godt, men en udtalt rysten i venstre arm og hjernetræthed fulgte ham. To Re-Mind behandlinger har gjort armen mere rolig – og givet ham en bedre evne til at mærke sine egne grænser.

Halvandet år i genoptræning

Efter 1,5 års intensiv genoptræning kom Emil sig godt fysisk. Han kunne gå, tage kørekort og er i dag i gang med en STU – særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Men to udfordringer fulgte ham: en udtalt rysten i venstre arm og perioder med hjernetræthed og manglende overblik.

Susanne, Emils mor, fortæller om vejen til Re-Mind behandlingen:

“Emil er glad og klarer sig godt, men hans arm har været problem for ham. Og så døjer han med hjernetrætheden. Vi hørte om Re-Mind og har gennem 8-9 måneder fulgt med i resultaterne for at vurdere, om det ville kunne hjælpe Emil.”

To behandlinger – og armen blev roligere

I maj modtog Emil to Re-Mind behandlinger. Han fortæller selv:

“Jeg var træt af at bøvle med min arm, så jeg gerne ville prøve Re-Mind, hvis det kunne hjælpe. I maj fik jeg to behandlinger, og med det samme var min arm meget bedre. Den er meget mere rolig, jeg kan løfte et glas og spise med kniv og gaffel næsten uden problemer. Samtidig kan jeg meget bedre mærke, hvornår jeg bliver for træt og skal hvile mig. Jeg kan bedre fornemme mig selv. Selvom jeg stadig bliver træt, er det fedt, at det ikke længere er andre, der skal fortælle mig det.”

Fremgang kan mærkes i skolen og derhjemme

Susanne hører om Emils fremgang fra flere sider:

“Fra skolen hører vi, at de kan mærke, at Emil er hurtigere til at reagere og svare på spørgsmål. Det oplever vi også herhjemme. Jeg vil sige, at Re-Mind behandlingen er det hele værd. Godt nok er det mange penge, men der er ikke andet, der har hjulpet på den arm, selv om vi har prøvet alt muligt. Emils arm driller stadig, når han bliver træt[...]”.

Sådan virker Re-Mind behandlingen

Re-Mind er en medicinsk behandling, der er rettet mod neuroinflammation – en betændelsestilstand, der kan opstå i hjernen efter blandt andet en hjernerystelse, en traumatisk hjerneskade, en blodprop eller blødning i hjernen eller covid-19. Behandlingen udbydes af Rehab-Partner | Neurologic Recovery Clinics og varetages af klinikkens neurolog, Güven Gürbüz, speciallæge i neurologi. Han forklarer baggrunden for behandlingen:

“Ved en traumatisk hjerneskade – som den, der opstår efter et alvorligt uheld med langvarigt koma – udsættes hjernevævet for en voldsom belastning, der kan sætte en vedvarende betændelsesproces i gang: neuroinflammation. Denne inflammatoriske tilstand kan påvirke motorisk kontrol og give sig til udtryk som ufrivillig rysten, og den kan desuden bidrage til hjernetræthed og nedsat evne til at registrere og regulere kroppens egne signaler. Re-Mind behandlingen sigter mod at dæmpe denne betændelse. Patienter reagerer individuelt, og det er ikke muligt på forhånd at forudsige effekten – ligesom behandlingen ikke virker for alle.”

Behandlingen er off-label. Det betyder, at et godkendt lægemiddel anvendes til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. Alle patienter får information om dette og afgiver informeret samtykke.

Det skal du vide før en behandling

En Re-Mind behandling forudsætter en obligatorisk speciallægevurdering, gennemgang af sygehistorien og screeningsblodprøver. Det er ikke alle, der er egnede kandidater – og selv hos dem, der modtager behandlingen, oplever ikke alle en effekt.

Eventuelle bivirkninger er typisk milde og kortvarige: let rødme eller kløe ved indstiksstedet, en forbigående feber-fornemmelse uden egentlig feber eller forbigående hovedpine, oftest af kun én dags varighed.

Re-Mind gives som medicinsk supplement til den øvrige behandling og genoptræning. Du kan læse mere om behandlingen eller tilmelde dig et informationsmøde hos Neurologic Recovery Clinics.

Emil
Emil Traumatisk hjerneskade efter ulykke

Genfind balancen 
i hverdagen

Med den rette hjælp og de rigtige redskaber kan du lære at håndtere de udfordringer, senfølgerne giver

Se behandlingen