Sådan virker behandlingen
Efter en hjerneskade, hjernerystelse, infektion, hjerneoperation m.m. kan områder i hjernen forblive påvirket af en længerevarende betændelsesreaktion. Cellerne i området er ikke nødvendigvis døde, men inflammationen som er drevet af TNF-a kan forstyrre deres indbyrdes kommunikation.
Ved Re-Mind® gives antiinflammatorisk medicin (TNF-a hæmmer) som en injektion. Formålet er at dæmpe inflammationen. Således kan kommunikationen mellem hjernecellerne forbedres.
En enkelt behandling kan være nok til, at patienten oplever forbedring af bevægelighed, taleevne, smerter, neglekt, afasi, nedsat sensibilitet, hjernetåge, træthed, koncentrationsbesvær m.m.
Umiddelbart efter behandlingen oplever mange patienter, at de eksempelvis går mere stabilt, læser lettere, koncentrerer sig bedre, taler mere klart og genvinder brug af lemmer. Mange patienter oplever moderate til store forbedringer, som åbner for nye muligheder og fremskridt.
Her nedenfor kan du læse en uddybende forklaring om mekanismerne ved de forskellige tilstande, de helbredsmæssige konsekvenser af kronisk neuroinflammation og hvordan den kroniske tilstand opstår.
TNF-α: Det overordnede kontrolcenter
TNF-α (Tumor Nekrose Faktor alfa) er ikke bare et tilfældigt biprodukt. Det fungerer som immunforsvarets overordnede "general" eller regulerende signalstof.
Hovedafbryderen: Når hjernen oplever fare, er TNF-α det første stof, der frigives. Det heeft til opgave at tænde for andre cellers alarmsystemer og kalde forstærkning til.
Styrer blodhjernebarrieren: TNF-α kontrollerer, hvor tæt barrieren mellem blodet og hjernen skal være. Ved infektion eller skade gør TNF-α barrieren mere "utæt", så immunstoffer fra kroppen kan trænge ind og hjælpe til.
Regulerer hjernecellernes samtaler: I helt små, normale mængder styrer TNF-α faktisk, hvor stærke hjernecellernes forbindelser (synapser) skal være. Men hvis TNF-α-niveauet bliver for højt, kortslutter det cellernes evne til at tale sammen.
Mekanismen: Fra akut reaktion til kronisk neuroinflammation
Kroppen is skabt til at håndtere akutte skader, men processen kan løbe løbsk:
[Akut skade/traume]
▼
[Microglia aktiveres (M2-type)] ──► Formål: Rydde op og reparere væv (Sundt)
▼ (Hvis traumet er for voldsomt, eller oprydningen fejler)
[Konstant udskillelse af TNF-α]
▼
[Ond cirkel / Feedback-loop] ──► TNF-α aktiverer FLERE microglia (M1-type)
▼
[KRONISK NEUROINFLAMMATION] ──► Immunforsvaret kan ikke slukke sig selv igen
Den akutte (sunde) reaktion: Ved et traume vågner hjernens immunceller (microglia). De skifter form, rydder op i døde celler og frigiver TNF-α for at starte en kontrolleret betændelse, der skal reparere skaden. Dette kaldes en akut reaktion og er livsnødvendig.
Den biologiske kortslutning: Hvis traumet er for voldsomt, frigives der for meget TNF-α. Dette skaber et farligt feedback-loop (en ond cirkel). Det høje niveau af TNF-α stimulerer nemlig microglia-cellerne til at tro, at de konstant er under angreb.
Låst i kronisk tilstand: Microglia ændrer permanent karakter til en aggressiv type (M1-fænotype). De glemmer så at sige, hvordan man slukker for alarmen. Resultatet er en kronisk neuroinflammation, hvor immunforsvaret uafbrudt angriber sit eget hjernevæv.
De helbredsmæssige konsekvenser af kronisk neuroinflammation:
Når neuroinflammationen bliver kronisk, skifter immunforsvaret rolle fra at være en "beskytter" til at være en "ødelægger". Det har store helbredsmæssige konsekvenser:
Hjernetræthed (Neurogen fatigue): Hjernen bruger enorme mængder energi på at holde inflammationen i gang. Det efterlader patienten med en ekstrem, invaliderende træthed, som ikke kan soves væk.
Kognitivt svigt: Den konstante betændelse forstyrrer signalerne mellem hjernecellerne. Det fører til koncentrationsbesvær, hukommelsestab, "hjerne-tåge" og sprogproblemer.
Tab af hjerneceller (Neurodegeneration): De aggressive immunceller begynder fejlagtigt at "spise" raske hjerneceller og deres forbindelser (synapser). Over tid kan det føre til, at områder i hjernen skrumper.
Overfølsomhed (Central sensitivering): Nervesystemet bliver ekstremt følsomt. Det resulterer ofte i kronisk hovedpine, migræne samt lyd- og lysoverfølsomhed, fordi hjernen mister evnen til at filtrere indtryk.
Hvordan de enkelte tilstande starter kaskaden, som ender i kronisk neuroinflammation:
1. Blodprop i hjernen (Iskæmisk stroke)
Trigger: Akut mangel på ilt og næring (iskæmi). Celler dør og lækker faresignaler (DAMPs) samt store mængder glutamat.
Kaskade til kronisk tilstand: Microglia aktiveres øjeblikkeligt af DAMPs og pumper TNF-α ud. TNF-α nedbryder hurtigt blodhjernebarrieren, så hvide blodlegemer stormer ind fra blodbanen. Hvis oprydningen trækker ud, låser feedback-loopet, og den akutte vævsskade bliver til en kronisk, vedvarende betændelse i randområdet af blodproppen.
2. Hjerneblødning (Hemorragisk stroke)
Trigger: Direkte, biologisk kontakt med frit blod i hjernevævet.
Kaskade til kronisk tilstand: Røde blodlegemer sprænges og frigiver jern og hæmoglobin, som er ekstremt giftigt for hjerneceller. Dette skaber massiv oxidativ stress. Jernet fungerer som et konstant alarmsignal, der overstimulerer microglia. TNF-α-niveauet stiger voldsomt, hvilket forhindrer hjernevævet i at hele og fastholder området i en kronisk, destruktiv betændelsestilstand.
3. Kirurgisk indgreb (Postoperativ neuroinflammation og intrakraniel kirurgi)
Trigger: Enten et sterilt traume uden for hjernen (f.eks. stor mave- eller ortopædkirurgi) eller et direkte kirurgisk indgreb i hjernen (neurokirurgi).
Kaskade til kronisk tilstand:
Ved operation uden for hjernen: Vævsskaden i kroppen sender en bølge af betændelsesstoffer (især IL-6) ud i blodbanen, som aktiverer og "primer" hjernens microglia igennem blodhjernebarrieren.
Ved operation i selve hjernen: Det kirurgiske snit og den fysiske berøring af hjernevævet skaber en akut, lokal vævsskade. Dette udløser en øjeblikkelig og voldsom frigivelse af DAMPs direkte i hjernen. Microglia i det opererede område går øjeblikkeligt i maksimal alarmtilstand og pumper store mængder TNF-α ud for at håndtere traumet.
Uanset om operationen skete i kroppen eller i selve hjernen, kan denne intense immunreaktion låse sig fast i et kronisk feedback-loop, hvilket forklarer langvarigt kognitivt svigt eller delirium efter et indgreb.
4. Hjernerystelse (Mild traumatisk hjerneskade / mTBI)
Trigger: Mekanisk stræk, vrid og deformation af hjernevæv og nervebaner (axonal skade).
Kaskade til kronisk tilstand: Det fysiske stræk beskadiger cellernes energifabrikker (mitokondrierne), som begynder at lække deres eget DNA ud i cellen. Microglia opfatter dette som en "indre usynlig infektion" og tænder for cellens maksimale alarmsystem (inflammasomet). Microglia begynder at producere store mængder TNF-α. Selvom slaget mod hovedet er ovre, fortsætter immunforsvaret med at bekæmpe den indre "skade", hvilket fastlåser patienten i kroniske senfølger.
5. Covid-19 (Senfølger / Long Covid)
Trigger: En virusinfektion, der overstimulerer kroppens immunforsvar (cytokinstorm) eller interagerer med nervesystemet.
Kaskade til kronisk tilstand: De mange betændelsesstoffer i blodet gør blodhjernebarrieren utæt. Microglia opfatter viruspartikler eller de systemiske signaler via deres overfladesensorer. Immunforsvaret fastlåses i en konstant forsvarsposition, hvor microglia uafbrudt pumper TNF-α ud. Det forstyrrer hjernecellernes normale kommunikation og fører til den udtalte hjernetræthed (fatigue), som kendetegner Long Covid.
6. PTSD (Posttraumatisk stresssyndrom)
Trigger: Psykologisk traume og kronisk overaktivitet i nervesystemets stress-akse.
Kaskade til kronisk tilstand: Langvarig psykisk stress fører til et konstant højt niveau af stresshormoner (f.eks. noradrenalin). Dette ændrer kroppens immunrespons og øger mængden af betændelsesstoffer i blodet. Disse stoffer siver ind i hjernens følelsesmæssige centre (amygdala og hippocampus).
TNF-α’s rolle: Her fungerer TNF-α som den direkte biologiske bro mellem psykisk stress og fysisk hjerneforandring. Det forhøjede niveau af TNF-α i disse områder trigger microglia til at blive kronisk hyperaktive. TNF-α forstyrrer samtidig tætheden af de synapser, der styrer frygt og hukommelse. Det skaber en lavgradig, vedvarende neuroinflammation, som fastlåser hjernen i et biologisk alarmberedskab, hvilket direkte forstærker angst, flashbacks og manglende evne til at regulere følelser.
7. Alzheimers sydom
Trigger: En langsom, årelang ophobning af affaldsproteiner (beta-amyloid og tau).
Kaskade til kronisk tilstand: I starten forsøger microglia pædagogisk at spise og fjerne proteinerne. Men mængden bliver for stor, og microglia-cellernes interne "skraldespande" overløber og svigter. Dette trigger en ekstrem frustrationstilstand i cellerne, som skifter karakter til en aggressiv, neurotoxisk form. De begynder at pumpe enorme mængder TNF-α ud, som rekrutterer endnu flere microglia til at angribe. I stedet for at rydde op, begynder immunforsvaret nu at nedbryde sunde synapser og hjerneceller, hvilket driver selve demensudviklingen fremad.
Målrettet neuroinflammation
Lægelig vurdering først
Effekten er individuel
Før du kan få behandling
Inden behandlingen gennemgår du en obligatorisk vurdering hos en speciallæge i neurologi. Her bliver din sygehistorie, dine nuværende symptomer og din medicin gennemgået, og der tages screeningsblodprøver.
Re-Mind® er en off-label behandling. Det betyder, at et godkendt lægemiddel bruges til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. Du får information om behandlingen, mulige bivirkninger og alternativer, før du tager stilling og giver samtykke.
Når konsultationen med lægen er overstået lægges der blodprøve specifikation op i webreq systemet således at blodprøverne kan tages på ens eget lokale hospital eller blodprøvecenter.
Når vi har modtaget prøveresultaterne og godkendt disse har vi sikret at der ikke er risiko for alvorlige bivirkninger og kan dermed endeligt godkende dig til behandling.
Vores personale
Adm. direktør
Klinikassistent
Claudia Skivesen
Ansvarlig læge og Neurolog
Güven Gürbüz
Fysioterapeut Neuroform Taastrup
Marie Irskov
Fysioterapeut Neuroform Taastrup
Anna Christiansen
Ofte stillede spørgsmål om Re-Mind® behandlingen
Re-Mind® kan overvejes ved længerevarende symptomer efter blandt andet blodprop eller blødning i hjernen, traumatisk hjerneskade, hjerneoperation, svær eller længerevarende hjernerystelse, cerebral parese, senfølger efter covid-19, alvorlig langvarig stress reaktion, senfølger efter hjernebetændelse og senfølger efter kemoterapi. Behandlingen har ligeledes vist sig effektiv til behandling af visse autisme symptomer. Det er dine symptomer og en individuel vurdering hos en speciallæge i neurologi – ikke diagnosen alene – der afgør, om behandlingen kan være relevant for dig.
Før behandlingen gennemgår en neurolog din sygehistorie, dine symptomer og din medicin, og der tages screeningsblodprøver. Hvis behandlingen vurderes relevant og forsvarlig, gives antiinflammatorisk medicin som en injektion mellem 2 nakkehvirvler perifert til rygsøjlen. Således distribueres medicinen i hovedregionen bla. via det klapløse cerebro spinale venesystem (Batsons pelxus).
Effekten er individuel. Nogle oplever tydelige ændringer, mens andre mærker mindre, ca. 85% af Re-Mind® patienterne rapporterer bedring i deres symptomer efter behandling. Resultatet kan ikke forudsiges sikkert på forhånd, og behandlingen kan ikke genoprette dødt hjernevæv. Neurologen foretager en grundig gennemgang patientens epikrise og sygehistorie og indstiller udelukkende patienter til behandling hvis de vurderes egnede og man med god grund kan forvente en effekt.
Off-label betyder, at et godkendt lægemiddel bruges til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. I forhold til Re-Mind® behandling anvendes lægemidlet Enbrel til at neutralisere overaktivitet af cytokinet TNF-a, hvilket også er det Enbrel er udviklet, testet og godkendt til. Off-lable i Re-Mind®´s tilfælde skal forstås således at lægemidlet anvendes til neutralisering af overaktivitet af TNF-a i neurologiske indikationer i stedet for reumatologiske og dermatologiske indikationer. Du får information om behandlingsgrundlaget, mulige bivirkninger og alternativer, før du tager stilling og giver samtykke.
Ja, selv om skaden ligger flere år tilbage, fordi vurderingen handler om, hvorvidt vedvarende neuroinflammation bidrager til symptomerne. Hvor lang tid der er gået, siger ikke i sig selv, hvilken effekt behandlingen vil have. Se også under fanen "information" vælg viden og artikler, her kan du finde den seneste forskning om kronisk neuroinflammation.
Som ved anden medicinsk behandling kan der forekomme bivirkninger. Før du eventuelt behandles, gennemgår neurologen din helbredstilstand, medicin og blodprøver og informerer dig om de relevante risici, så du kan tage stilling på et oplyst grundlag.
I nogen tilfælde opleves milde bivirkninger ved behandlingen. De kan inkludere rødme eller kløe ved indstiksstedet, en forbigående fornemmelse af let feber uden egentlig temperaturstigning eller en kortvarig hovedpine, som typisk aftager inden for det første døgn. Den anvendte mængde medicin ved Re-Mind® behandlingen (2 enkelt doser) er meget lille og dermed er der minimal risiko for alvorlige bivirkninger, hvilke man også blodprøvescreenes for forud for behandling. I andre sygdomsbilleder som gigt etc. anvendes medicinen i væsentligt større mængder (2 doser pr. uge, kontinuerligt i årevis).
Der foreligger pr. d.d. ingen rapporterede alvorlige bivirkninger efter Re-Mind® behandling. Det seneste større publicerede sikkerhedsstudie rapportere heller ingen alvorlige bivirkninger.
Behandling af langvarige senfølger: Re-Mind® vs. traditionel symptombehandling
Når man rammes af langvarige senfølger efter traumer eller hjernerystelse, findes der to overordnede tilgange til behandling:
Traditionel symptombehandling: Her sammensættes en individuel indsats baseret på en faglig vurdering. Forløbet kan indeholde gradueret fysisk aktivitet, medicin mod hovedpine, balance- og synstræning samt kognitive strategier. Målet er at hjælpe patienten med at leve med sine begrænsninger. Behandlingen dæmper symptomerne, men fjerner ikke den underliggende årsag.
Re-Mind® behandlingen: Dette er en målrettet medicinsk klinikbehandling. Den adskiller sig ved at behandle selve årsagen til de vedvarende symptomer: en kronisk inflammationstilstand i hjernen (Kronisk neuroinflammation).
Årsagen til kroniske senfølger: Immunforsvaret i "overdrive"
Ved svære eller langvarige senfølger skyldes problemet ofte, at hjernens eget immunforsvar er blevet overaktivt.
Aktivering af microglia: Hjernens immunceller (microglia) aktiveres normalt for at rydde op efter et traume.
Konstant alarmtilstand: Hvis traumet, sygdommen eller tilstanden "i immun systems forståelse" har været tilstrækkeligt svært, slukker cellerne ikke igen. De kalder konstant på hjælp ved at frigive signalstoffet TNF-α (Tumor Nekrose Faktor alfa).
Hjerne-dysfunktion: Overskuddet af frie TNF-α signalstoffer skaber en vedvarende betændelsestilstand. Dette forstyrrer de raske hjernecellers aktivitet og udløser symptomer som udtalt hjernetræthed (fatigue), kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, føleforstyrrelser og nedsætter signaleringshastigheden således at reaktionstid og koordinering kan blive påvirket.
Hvordan virker Re-Mind® behandlingen?
Formålet med Re-Mind® behandlingen er at genskabe den naturlige ligevægt i hjernens immunrespons.
Målrettet medicin: Behandlingen anvender lægemidlet Etanercept (Enbrel). Det er en biologisk medicin, som normalt bruges til at dæmpe gigtsygdomme m.m.
Blokering af inflammation: Når medicinen når hjernen, binder den sig til de overskydende TNF-α signalstoffer og neutraliserer dem. Derved falder inflammationen til ro.
Cellerne vågner op: Når betændelsen dæmpes, kan de "sovende/inflammerede" hjerneceller i de ramte områder igen kommunikere normalt. Det fører i de fleste tilfælde til markant lindring og hos nogen til fuldstændig symptomfrihed.
Procedure: Hvordan foregår behandlingen?
Hjernen er beskyttet af blodhjernebarrieren, hvilket betyder, at medicinen ikke kan optages effektivt gennem almindelige piller eller en standard indsprøjtning i armen. Behandlingen foregår derfor via en særlig metode:
Perispinal administration: Medicinen gives som en præcis indsprøjtning i området tæt på rygsøjlen (ved nakken eller lænden).
Tyngdekraft og kredsløb: Umiddelbart efter indsprøjtningen vippes patienten kortvarigt bagover, så hovedet er placeret lavere end hjertet.
Transport til hjernen: Denne lejring udnytter tyngden og kroppens indre klapløse venesystem (det cerebrospinale venesystem / Batsons Plexus) til i overvejende grad at lede medicinen til hjernen i stedet for ud i resten af kroppen.
Kort sigt: Mange oplever bedring efter 3 til 6 måneder.
Lang sigt: Hos nogle kan symptomer som hjernetræthed vare i flere år.
Prognose: De fleste får det gradvist bedre over tid mens nogen bliver kroniske. Ved encefalitis ender ca. 50% med varige senfølger.
Normalt forløb: Symptomerne forsvinder typisk inden for få uger til 3 måneder.
Længerevarende: Omkring 10-15% har stadig symptomer flere år.
Kronisk: I nogen tilfælde bliver generne permanente.
Hurtig bedring: Den største bedring ses i de første 3 til 6 måneder.
Fortsat udvikling: Hjernen kan altid ændre og forbedre sig med den rette indsats og behandling.
Permanente senfølger: Nogle fysiske og kognitive tab kan være varige.
Kort sigt: Koncentrationsbesvær forsvinder ofte 6 til 12 måneder efter endt behandling.
Lang sigt: For nogen kan symptomerne vare ved i flere år og endda blive kroniske.
Nervesmerter: Skader på nervebaner i hænder og fødder (neuropati) kan i nogle tilfælde være kroniske.
Kort sigt: Når stressfaktoren fjernes, kan hjernen begynde at falde til ro over 3 til 6 måneder.
Lang sigt: Kognitive problemer som ekstrem hjernetræthed, koncentrationssvigt og dårlig hukommelse kan vare i flere år. Et dansk studie viser, at mange stadig føler sig mærkede 4 år efter en stresssygemelding.
Prognose: Hjernen kan genopbygges, men det kræver den rette aflastning og behandling.
Akut opheling: Smerter, hævelse og sår heler typisk i løbet af de første 2 til 3 måneder.
Genoptræning: Den største bedring af tabte evner sker typisk via intens genoptræning de første 6 til 12 måneder.
Langvarige eller varige senfølger: Hjernetræthed samt ændringer i personlighed, hukommelse og humør kan vare ved i mange år eller være permanente. Det afhænger helt af, hvor i hjernen der er blevet opereret.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er definitionen på senfølger helbredsproblemer, der opstår under et sygdomsforløb eller en behandling og bliver kroniske, eller som først viser sig måneder eller år efter, at man er blevet rask.
De rammer bredt: De kan være både fysiske (f.eks. lammelser eller smerter), psykiske/kognitive (f.eks. hjernetræthed eller hukommelsessvigt) og sociale (f.eks. problemer med at passe et arbejde).
De er ikke akutte: De adskiller sig fra de akutte symptomer, man har, mens man er direkte syg eller midt i en operation.
De kan komme snigende: Nogle senfølger opstår først lang tid efter, at selve sygdommen (f.eks. en hjernebetændelse eller kræftsygdom) er overstået.
Vurdering af neurologiske senfølger sker gennem en omfattende medicinsk udredning, der kombinerer patientens sygehistorie, kliniske undersøgelser og eventuelt billeddiagnostik. Processen har til formål at kortlægge, hvordan skader eller ændringer i nervesystemet påvirker kroppen og hverdagen.
Tidshorisont: Hvornår startede symptomerne?
Udvikling: Bliver det værre, bedre eller svinger det?
Hverdagen: Hvordan påvirker det arbejde, søvn og sociale relationer?
Reflekser og muskelkraft: Undersøgelse for svagheder eller lammelser.
Sensibilitet: Test af følesansen (prikken, stikken eller følelsesløshed).
Koordination og balance: Vurdering af gangbesvær og bevægelser.
Kranienerver: Test af syn, hørelse og ansigtsbevægelser.
Screeningtest: Korte opgaver til at måle opmærksomhed og hukommelse.
Neuropsykologisk undersøgelse: En dybdegående vurdering hos en psykolog af hjernens mentale funktioner.
Billeddiagnostik: En MR-scanning eller CT-scanning af hjernen og rygmarven.
Rygmarvsprøve (Lumbalpunktur): Undersøgelse af væsken omkring hjernen for tegn på betændelse.
Nerveledningsundersøgelse (ENG/EMG): Måling af de elektriske signaler i nerver og muskler