Tre år med smerter, træthed og håbløshed
Emma beskriver selv de tre år med daglig, kraftig hovedpine:
“I tre år har jeg haft daglig, kraftig hovedpine og ofte høj feber. Jeg har været igennem et hav af undersøgelser på både neurologisk og medicinsk afdeling, men ingen kunne finde ud af, hvad der var galt – eller hvordan det kunne stoppes. Det har været tre år med smerter, træthed og håbløshed. Jeg begyndte ærligt talt at tro, at jeg bare måtte leve med det resten af livet.”
“Så hørte vi om Rehab-Partner Neurologic Recovery Clinics på nettet – og besluttede at tage chancen. Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget.”
En mærkbar forandring under behandlingen
Emma fortæller om selve behandlingen og dagene efter:
“Under behandlingen forsvandt min hovedpine. Jeg har haft én episode med hovedpine siden, men heldigvis var det hurtigt ovre igen.
“Jeg kan næsten ikke beskrive følelsen – det er som at få sit liv tilbage. Jeg er så taknemmelig for den hjælp, jeg fik, og for at der endelig var nogen, der forstod, hvad min krop havde brug for.”
Sådan virker Re-Mind behandlingen
Re-Mind er en medicinsk behandling, der er rettet mod neuroinflammation – en betændelsestilstand, der kan opstå i hjernen efter blandt andet en hjernerystelse, en traumatisk hjerneskade, en blodprop eller blødning i hjernen eller covid-19. Behandlingen udbydes af Rehab-Partner | Neurologic Recovery Clinics og varetages af klinikkens neurolog, Güven Gürbüz, speciallæge i neurologi. Han forklarer baggrunden for behandlingen:
“Vedvarende daglig hovedpine uden klar neurologisk årsag kan i visse tilfælde skyldes en kronisk betændelsestilstand i hjernen – neuroinflammation – der ikke nødvendigvis er opstået som følge af et enkelt traumatisk hændelsesforløb, men som kan opstå spontant eller i kølvandet på fx en infektion eller immunologisk reaktion. Re-Mind behandlingen retter sig mod at dæmpe denne betændelsestilstand. Det er vigtigt at understrege, at behandlingen ikke er et diagnostisk redskab, og at effekten varierer fra patient til patient.”
Behandlingen er off-label. Det betyder, at et godkendt lægemiddel anvendes til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. Alle patienter får information om dette og afgiver informeret samtykke.
Det skal du vide før en behandling
Forud for en Re-Mind behandling gennemgår patienten en obligatorisk vurdering hos speciallæge i neurologi, en gennemgang af sygehistorien og screeningsblodprøver. Behandlingen tilbydes kun til patienter, hvor tilstanden vurderes egnet – og effekten er ikke garanteret.
Bivirkningerne ved behandlingen er generelt milde og forbigående: let rødme eller kløe ved indstiksstedet, en kortvarig feber-fornemmelse uden egentlig feber eller forbigående hovedpine, typisk af én dags varighed.
Re-Mind tilbydes som medicinsk supplement til den øvrige behandling og genoptræning. Vil du vide mere, kan du tilmelde dig et informationsmøde hos Neurologic Recovery Clinics.