1 år efter kraniebrud og hjerneskade

Et år efter kraniebrud kan John igen gå i værkstedet

I september 2024 fik John kraniebrud og hjerneskade ved en faldulykke. Hans balance og mange hverdagsfunktioner forsvandt næsten over natten. Et år senere, efter to Re-Mind behandlinger, er han tilbage i værkstedet – og kan rejse sig fra stolen på egen hånd.

Ulykken tog balancen – og meget mere

Et år efter ulykken fik John to Re-Mind behandlinger i løbet af få uger. Hans tale er stadig påvirket af hjerneskaden, men han fortæller med glæde:

“Mine omgivelser siger, at jeg har gjort store fremskridt. Jeg er blevet bedre til at tænke, og jeg har fået en bedre balance.”

Fra at ikke kunne rejse sig til at gå i værksted

Hustruen Mette sætter ord på, hvad der konkret har ændret sig:

“Nu kan du jo rejse dig fra en stol og holde balancen. Det kunne du ikke før. Du går ud i værkstedet igen på egen hånd. For to måneder siden skulle jeg gå bagved dig for at passe på, at du ikke faldt. Du kan også tjekke e-Boks, betale regninger og vi har været til møde i banken for at få overblik over økonomien. Mange ting har stået stille i et år, fordi John har været sådan lidt fraværende”.

John kan nu også holde til længere samtaler og til at tilbringe tid med børnebørnene. Mette siger med et smil:

“Du mener, at børnebørnene er blevet mere stille, men det tror jeg nu ikke”.

Sådan virker Re-Mind behandlingen

Re-Mind er en medicinsk behandling, der er rettet mod neuroinflammation – en betændelsestilstand, der kan opstå i hjernen efter blandt andet en hjernerystelse, en traumatisk hjerneskade, en blodprop eller blødning i hjernen eller covid-19. Behandlingen udbydes af Rehab-Partner | Neurologic Recovery Clinics og varetages af klinikkens neurolog, Güven Gürbüz, speciallæge i neurologi. Han forklarer baggrunden for behandlingen:

“En traumatisk hjerneskade – som den, der opstår ved et kraniebrud – kan skade hjernens blod-hjerne-barriere, som normalt skærmer hjernevævet mod skadelige stoffer. Når denne barriere svækkes, kan det udløse en vedvarende betændelsestilstand i hjernen: det, vi kalder neuroinflammation. Balanceproblemer, taleproblemer og den form for mental træthed, der gør det svært at fastholde opmærksomheden i samtaler og hverdagssituationer, er symptomer, vi ser, når neuroinflammation er til stede. Re-Mind behandlingen sigter mod at dæmpe netop denne betændelse. Det er vigtigt at understrege, at patienter reagerer forskelligt – og at effekten bl.a. afhænger af, i hvilken grad symptomerne stammer fra inflammation frem for fra selve den strukturelle skade.”

Behandlingen er off-label. Det betyder, at et godkendt lægemiddel anvendes til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. Alle patienter får information om dette og afgiver informeret samtykke.

Det skal du vide før en behandling

Inden en Re-Mind behandling gennemgår alle patienter en obligatorisk vurdering hos speciallæge i neurologi, en gennemgang af sygehistorien og screeningsblodprøver. Behandlingen tilbydes kun, hvis tilstanden vurderes egnet – og der er ingen garanti for effekt.

Bivirkninger er generelt milde. De kan omfatte forbigående rødme eller kløe ved indstiksstedet, en kortvarig feber-fornemmelse uden egentlig feber eller let forbigående hovedpine – typisk af én dags varighed.

Re-Mind tilbydes som et medicinsk supplement til den øvrige behandling og genoptræning. Vil du vide mere, kan du tilmelde dig et af de informationsmøder, Neurologic Recovery Clinics holder.

John
John 1 år efter kraniebrud og hjerneskade

Genfind balancen 
i hverdagen

Med den rette hjælp og de rigtige redskaber kan du lære at håndtere de udfordringer, senfølgerne giver

Se behandlingen