3,5 år med stress og senfølger

Morten beskriver et vendepunkt efter tre år med stress og senfølger

For 3,5 år siden kollapsede Morten efter mange år i reklamebranchen med konstant pres. Stressreaktion, depression og rystelser i højre arm fulgte. Tre år med medicinsk behandling hjalp ikke. Han beskriver Re-Mind behandlingen som et vendepunkt.

Evig træthed – børnene måtte gå på listefødder

Hverdagen gik i stå. Morten var ekstremt lydfølsom og konstant træt – det, han selv kalder "evig træthed". Selv små opgaver føltes uoverskuelige, og han kunne ikke længere arbejde med de komplekse programmer, der tidligere var en naturlig del af hans job.

I tre år blev Morten behandlet med forskellig medicin uden at opleve tilstrækkelig bedring – indtil han besluttede sig for at prøve Re-Mind behandlingen. Han fortæller om forandringen:

“Det var som at opleve alting på ny. Det er vildt. Der er håb og fremtid. Jeg kan være sammen med mine børn på den gode måde, og min kæreste mærker mit drive.”

Sådan virker Re-Mind behandlingen

Re-Mind er en medicinsk behandling, der er rettet mod neuroinflammation – en betændelsestilstand, der kan opstå i hjernen efter blandt andet en hjernerystelse, en traumatisk hjerneskade, en blodprop eller blødning i hjernen eller covid-19. Behandlingen udbydes af Rehab-Partner | Neurologic Recovery Clinics og varetages af klinikkens neurolog, Güven Gürbüz, speciallæge i neurologi. Han forklarer baggrunden for behandlingen:

“Langvarig stress kan i visse tilfælde give anledning til en vedvarende betændelsestilstand i hjernen – neuroinflammation – der kan bidrage til symptomer som udtalt træthed, lydfølsomhed og nedsat kognitiv kapacitet. Re-Mind behandlingen er rettet mod at dæmpe denne betændelse. Det er vigtigt at understrege, at behandlingen ikke erstatter psykiatrisk eller psykologisk behandling, og at effekten varierer fra patient til patient.”

Behandlingen er off-label. Det betyder, at et godkendt lægemiddel anvendes til et andet formål end det, lægemidlet oprindeligt er godkendt til. Alle patienter får information om dette og afgiver informeret samtykke.

Det skal du vide før en behandling

Inden en Re-Mind behandling gennemgår patienten en obligatorisk speciallægevurdering, screeningsblodprøver og en gennemgang af sygehistorien. Behandlingen tilbydes kun til dem, der vurderes egnede – og ikke alle oplever effekt.

Bivirkninger er generelt milde: let rødme eller kløe ved indstiksstedet, en kortvarig feber-fornemmelse uden egentlig feber eller let forbigående hovedpine, typisk af én dags varighed.

Re-Mind tilbydes som medicinsk supplement til den øvrige behandling og genoptræning. Du kan tilmelde dig et informationsmøde hos Neurologic Recovery Clinics for at høre mere.

Morten
Morten 3,5 år med stress og senfølger

Genfind balancen 
i hverdagen

Med den rette hjælp og de rigtige redskaber kan du lære at håndtere de udfordringer, senfølgerne giver

Se behandlingen