Viden om kronisk neuroinflammation og behandling

Ny forskning peger på, at kronisk neuroinflammation kan spille en central rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom. Hvordan påvirker inflammatoriske signalstoffer som TNF-α, IL-1β og IL-6 hjernens nerveceller – og kan denne viden åbne for nye behandlingsmuligheder?

Ny forskning viser en sammenhæng mellem neuroinflammation, forstyrrelser i blod-hjerne-barrieren og kognitive senfølger efter COVID-19. Kan vedvarende inflammatoriske processer være med til at forklare hjernetåge, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær?

Ny forskning peger på, at kronisk stress kan aktivere inflammatoriske processer i hjernen, som potentielt bidrager til udviklingen af depression. Særligt hjernens immunceller og signalstoffer som TNF-α, IL-1β og IL-6 spiller en interessant rolle.

Ny forskning undersøger, hvordan traumatiske oplevelser og PTSD kan være forbundet med inflammatoriske forandringer i kroppen. Særligt signalstoffer som TNF-α, IL-1β og IL-6 samt oxidativt stress kan have betydning for forståelsen af sygdommens biologiske mekanismer.

Neuroinflammation som mulig medvirkende faktor ved muskelsvind. Hvordan kan inflammatoriske signalveje og ændringer i hjernens gliaceller påvirke sygdommens neurologiske symptomer – og kan de åbne døren for nye behandlingsmuligheder?

Neuroinflammation som drivkraft i udviklingen af epilepsi. Hvordan kan proinflammatoriske cytokiner påvirke hjernens elektriske aktivitet – og kan de blive nøglen til nye behandlingsmuligheder?

Et arkiv med forskningsartikler og studier om neuroinflammation, stroke, traumatisk hjerneskade og relaterede emner.

Depression efter stroke, også kaldet post-stroke depression (PSD), rammer omkring en tredjedel af alle personer, der overlever et stroke. Tilstanden kan opstå relativt kort tid efter den akutte hjerneskade og er forbundet med dårligere rehabilitering,